Bestyrelsen består af en formand og yderligere 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer efter generalforsamlingens bestemmelse.
Formanden og kasseren vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen, således at èn af ovennævnte afgår ved hver ordinær generalforsamling.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen, således at disse afgår ved hver ordinær generalforsamling i forholdet 2:1.
Generalforsamlingen vælger desuden for et år ad gangen én bestyrelsessuppleant.
Som bestyrelsesmedlemmer eller – suppleant kan vælges andelshavere, disses ægtefæller samt myndige husstandsmedlemmer. Som bestyrelsesmedlemmer eller – suppleant kan kun vælges én person fra hver husstand og kun en person, der bebor andelsboligen.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand og en sekretær.
Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Ved formandens fratræden fungerer næstformanden i formandens sted indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt antal af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end tre indkaldes generalforsamlingen til nyvalg af bestyrelse for tiden indtil næste ordinære generalforsamling.
Der vil efter hvert afholdt bestyrelsesmøde blive udsendt et referat fra mødet, således at foreningens medlemmer har mulighed for at følge med i bestyrelsens arbejde.
Beslutningen om udsendelse af disse mødereferater er truffet på grundlag af, at der i løbet af året ikke afholdes beboermøder eller lignende.
Det tilrådes, at referater fra det forløbne år kan præsenteres for køber ved andelsoverdragelse.
Medlemmer af AB Vestergård vil på intra-siderne kunne se referaterne fra bestyrelsesmøderne
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb (Anyhoa.com internationally)